Myndighedskrav
Følgende er udarbejdet på grundlag af:
- EU-norm DS/EN 124, Brønddæksler med karme til kørebane- og gangarealer, 1996.
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse om kloakarbejde nr. 473 af 7. oktober 1983.
- Arbejdstilsynets meddelelse: Vurdering af løft nr.4.05.2. af oktober 1994
- Arbejdstilsynets anvisning om Maskiner og Maskinanlæg Nr. 2.2.0.1 af november 1996
Den europæiske norm EN124 angiver retningslinier med hensyn til:
Belastning, placering, konstruktion og styrkemæssig afprøvning af dæksler.
Se afsnit A: Belastning og placering.
Ud over kravene i den europæiske norm EN124 stiller de regionale myndigheder krav til dækslernes fri åbning og funktion. I Danmark er dette beskrevet i:
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om kloakarbejde nr. 473 af 7. oktober 1983.
Arbejdstilsynets meddelelse: Vurdering af løft nr.4.05.2. af oktober 1994
Se afsnit B: Dækslets fri åbning og afsnit C: Funktionskrav
A: Belastning og placering
Tabel 1: Uddrag af DIN/EN 124 med tilføjede anvendelsesområder
Gruppe | Klasse | Belastning | Anvendelse |
1 | A15 | 15 kN | Steder og fortove der fortrinsvis benyttes af fodgængere og cyklister. |
2 | B125 | 125 kN | Adgangsveje i forbindelse med fodgængerzoner samt parkeringspladser for per- sonvogne. |
3 | C250 | 250 kN | Til fortove og kantstene hvor der kan forekomme parkeringer. Må max. gå 0,5 m ind på kørebanen. |
4 | D400 | 400 kN | Til steder hvor alle typer køretøjer har adgang så som veje, nødspor, flugtveje, gågader, parkeringspladser. |
5 | E600 | 600 kN | Til steder hvor der forekommer høje hjulbelastninger, f.eks. havneanlæg, luft- havne. |
6 | F900 | 900 kN | Til steder hvor der forekommer særligt høje hjulbelastninger, f.eks. lufthavne. |
B: Dækslers fri åbning.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om kloakarbejde nr. 473 af 7. oktober 1983.
Brønde:
- Den fri åbning i dæksler til nedgangsbrønde, skal være mindst 55×55 cm eller 55 cm i diameter.
Bygværker:
- I bygværker op til 4 meters længde skal der være mindst 1 fri åbning på 60×80 cm.
- I bygværker over 4 meters længde skal der være mindst 2 frie åbninger begge på mindst 120×100 cm, dog skal den ene åbning være så stor, at det maskinudstyr der findes i bygværket kan tages op på terræn.
C: Funktionskrav:
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om kloakarbejde nr. 473 af 7. oktober 1983.
og
Arbejdstilsynets meddelelse: Vurdering af løft nr.4.05.2. af oktober 1994
- Hængslede dæksler og lemme skal kunne fastholdes sikkert i åben stilling.
- Når dæksler og lemme åbnes skal åbningerne afspærres forsvarligt.
- Når dækslernes åbnekraft overstiger 50 kg skal de åbnes med tekniske hjælpemidler.
- Når dækslernes åbnekraft er 50 kg og derunder, skal de åbnes med tekniske hjælpemidler hvis det er muligt.
- Med hensyn til åbnekraft henvises til en nyere At-meddelelse Nr.4.05.02 oktober 1994, hvor et løft på 50 kg og derover tæt på kroppen anses for klart sundhedsfarligt.
- For at et løft tæt ved kroppen normalt ikke anses for at være sundhedsfarligt må det ikke overstige 12 kg.